lørdag den 27. december 2008

JULEBILLEDER










Så er der kommet lidt billeder frem med mig i min første jul.








Det første billede er fra da vi var i en hundeskov i Glumsø. Vi var de eneste der var der på det tidspunkt så jeg fik rigtig brugt snuden. Jeg var rigtig godt træt bagefter, så resten af dagen slappede vi bare af.




Det gode ved dette sted er at jeg bare kan løbe løs. Der er masser af grene som jeg elsker at finde og viser Peter og Helle. De bliver altid så stolte af mig. Godt jeg ikke tog disse meget store grene... så havde der ikke været plads til dem i bilen...






Ellers så har jeg nydt julen. Jeg fik selv lov til at pakke mine gaver op og det var rigtig hyggeligt.



Jeg fik en apport dummy, en masse godbidder og et tov med et god bold i midten. Alt sammen noget jeg kunne bruge.

onsdag den 10. december 2008

MIN FØRSTE DECEMBER

Så er det blevet december og hold da op tiden går stærkt.

Jeg er blevet stor og stærk. Vejer nu 20 kg helt som jeg skal. Jeg er blevet god til at høre - når jeg vil...

Jeg går stadig til hvalpemotivation men der er kun 1 gang tilbage. Så må vi se hvad vi så kan finde på. Jeg ved at Helle og Peter har snakket om at jeg skal gå til noget apportering så det glæder jeg mig til at starte på til marts. I mellemtiden skal vi stadig træne.

Ellers så er jeg en typisk hvalp iflg alle dem vi snakker med. Hvad det så end betyder.

På lørdag skal vi til svømning. Jeg er bare så god til det. Sidste gang svømmede jeg sammen med Thor. Nøj han var dygtig - gid jeg kunne blive lige så god...

Hmm er der kommet nye billeder?? selvfølgelig er der det. Jeg vil skubbe til Helle og Peter så I kan se mig og se hvor stor jeg er blevet.