lørdag den 27. december 2008

JULEBILLEDER










Så er der kommet lidt billeder frem med mig i min første jul.








Det første billede er fra da vi var i en hundeskov i Glumsø. Vi var de eneste der var der på det tidspunkt så jeg fik rigtig brugt snuden. Jeg var rigtig godt træt bagefter, så resten af dagen slappede vi bare af.




Det gode ved dette sted er at jeg bare kan løbe løs. Der er masser af grene som jeg elsker at finde og viser Peter og Helle. De bliver altid så stolte af mig. Godt jeg ikke tog disse meget store grene... så havde der ikke været plads til dem i bilen...






Ellers så har jeg nydt julen. Jeg fik selv lov til at pakke mine gaver op og det var rigtig hyggeligt.



Jeg fik en apport dummy, en masse godbidder og et tov med et god bold i midten. Alt sammen noget jeg kunne bruge.

onsdag den 10. december 2008

MIN FØRSTE DECEMBER

Så er det blevet december og hold da op tiden går stærkt.

Jeg er blevet stor og stærk. Vejer nu 20 kg helt som jeg skal. Jeg er blevet god til at høre - når jeg vil...

Jeg går stadig til hvalpemotivation men der er kun 1 gang tilbage. Så må vi se hvad vi så kan finde på. Jeg ved at Helle og Peter har snakket om at jeg skal gå til noget apportering så det glæder jeg mig til at starte på til marts. I mellemtiden skal vi stadig træne.

Ellers så er jeg en typisk hvalp iflg alle dem vi snakker med. Hvad det så end betyder.

På lørdag skal vi til svømning. Jeg er bare så god til det. Sidste gang svømmede jeg sammen med Thor. Nøj han var dygtig - gid jeg kunne blive lige så god...

Hmm er der kommet nye billeder?? selvfølgelig er der det. Jeg vil skubbe til Helle og Peter så I kan se mig og se hvor stor jeg er blevet.

søndag den 2. november 2008

LIDT NYT

Så er der vist gået et stykke tid siden jeg sidst har skrevet herinde.

I den forløbne uge har jeg været aktiv. Jeg nyder mine gå ture som enten går ud mod grisefarmen ikke langt herfra, men vi tager også i skoven hvor der er mange nye dufte hver gang. Nogle gange går vi bare rundt i Ørslev.
Jeg har også prøvet at være alene hjemme i mange timer og jeg havde ingen uheld. Jeg var bare så stolt.

Jeg har i denne uge været i skoven, været til hundesvømning og hundetræning. Alt sammen rigtig sjovt. Igår til hundesvømning var der også en anden hvalp. En rottweiler som var rigtig sød. Vi hyggede os rigtig meget sammen. Så skulle jeg ind og svømme og bagefter hilste jeg på en voksen labrador, Thor. Han var rigtig sød. Ellers sov jeg stort set resten af dagen, for jeg brugte rigtig mange kræfter på svømningen plus mit hovede var lidt træt.

Søndag da jeg vågnede kl. 6 skulle jeg lige ud og tisse og så sov vi lige et par timer ekstra. kl. 11.30 skulle vi afsted til træning. Det var bare så hyggeligt. Jeg havde min bold med derud så vi kunne lege lidt med den. De andre hunde var også med på den. Men altså jakken er altså bare så spændende. Kan næsten ikke lade den være... får at vide at jeg ikke må, men det er svært når der er legetid.

Igen idag har jeg sovet en masse. Det er bare så hårdt, men også bare sjovt at opleve noget nyt.

Jeg vejer nu omkring 13-15 kg og bliver større og større. Gad vide om mor Perle kan genkende mig hvis jeg så hende igen??

Skriv gerne til mig herinde. Jeg elsker at høre hvad I synes om mine oplevelser og hvad I ellers har at fortælle.

Jeg skal nok snart ligge nogle billeder herind, så I kan se hvad jeg laver. Måske kommer der også en film om at jeg svømmer...

søndag den 26. oktober 2008

TRÆNING

Så har jeg være til træning for 1. gang. Nøj det har været hårdt, men det var også rigtig sjovt. Der var en masse andre hunde som jeg gerne ville lege med, men det fik jeg først lov til til sidst. Vi trænede/legede at sitte, dække, følge efter og gå pænt. Det var rigtig sjovt.
Desværre regnede det rigtig meget så vi blev rigtig øvøv våde, men hey det var sjovt:-)
Til sidst blev vi alle sluppet og fik lov til at lege vildt.

Ellers har jeg sovet hele dagen. Det har været rigtig hårdt, men jeg har nydt det.

Vi har ligget og puttet og bare nydt stilheden.

For at fortælle hvad jeg ellers har lavet i løbet af ugen, kan jeg fortælle at jeg nu er blevet chippet og vaccineret. Jeg vejede 11 kg i tirsdags og fik meget ros for det. Jeg mærkede slet ikke nålene jeg blev stukket med for der lå mad på bordet som jeg måtte spise.

Lørdag var jeg så til svømning igen. Jeg svømmede helt af mig selv og så legede vi lidt bagefter. Men jeg var altså bare rigtig træt.

Onsdag var jeg i København inde på Helles arbejde. Nøj der var mange mennesker som gerne ville hilse på mig. Jeg fik også leget en del. Det var rigtig sjovt.

Turene i skoven nyder jeg også. Der er masser af andre hunde jeg kan hilse på og jeg hilser pænt på dem hver gang.

Jeg nyder også at lede efter maden enten ude i haven eller i noget af det legetøj jeg har fået. Der er bl.a. en flaske med en snor i, en bold og et tæppe. Det er rigtig sjovt det hele.

søndag den 19. oktober 2008

LIDT BALLADE

I fredags var jeg ude at svømme. Det er bare så sjovt!! jeg nyder virkelig at fjolle rundt og jeg bliver rigtig træt bagefter og det siger Peter og Helle er godt.

(billede kommer)

Nu er jeg 11 uger og jeg laver bare rigtig meget ballade. Jeg nyder stadig at komme ud, dog er mørke altså ikke lige så spændende så det vil jeg helst være fri for.

Jeg får hele tiden at vide at jeg er en rod... bare fordi jeg bider lidt. Jeg forsøger lidt at finde min plads i hjemmet, og det går også nogenlunde. Det er svært at være den mindste.

Idag var det meningen at jeg skulle møde nogle andre hvalpe, men jeg kom ikke afsted. Til gengæld kom Helle afsted og hun lærte en masse. Tror måske det er meningen at jeg også skal lære det men nu må vi se. Jeg skal bl.a. lære at gå pænt (som om jeg ikke allerede gør det), acceptere at jeg ikke må tage hvad der falder ned (det gøres ved at tage en godbid og lade den være), sitte og dække og komme når der bliver kaldt. Men glæder mig til næste søndag hvor jeg forhåbentlig skal afsted.

I aften blev jeg vasket for 1. gang. Det var nu ikke noget problem for kan jo godt lide vand.
Men det var altså stadig lidt skræmmende, men synes selv jeg klarede det godt.
I kan jo selv se hvor dygtig jeg er:

(billede kommer)

mandag den 13. oktober 2008

SÅ SKØN ER JEG!!

Jeg synes jo selv at jeg er dejlig. Og hvis folk ikke synes det jamen så kommer jeg da over og overbeviser dem. Tag nu bare når vi er ude at køre... så gør jeg mig rigtig lækker. Jeg skal jo helst gøre opmærksom på mig selv.


Her holder vi lige 2 sek pause, og så skal jeg altså lige op og se hvad der sker. Hey der var jo lige et kamera... så opfører jeg mig pænt.
Men ellers elsker jeg at være ude og opleve og køre lange ture.

HUNDESVØMNING 12/10-2008



Så har jeg været til svømning for 1. gang. Det var egentlig slet ikke skræmmende. Nogle mener at det er noget mærkeligt noget at gøre. Det var også lidt uhyggeligt, men legetøjet var rigtig godt, så jeg legede rigtig meget. Vi startede med at gå på en græsplæne og så kom jeg uden snor... nøj det var lidt mærkeligt men sjovt. Men jeg holdte mig pænt i nærheden for det hele var jo lidt nyt.
Men jeg fik rigtig meget ros og det var også lidt spændende med det der legetøj.

Se selv:

Efter et stykke tid blev det altså lidt mere spændende. Der ved hånden på billedet så tingene meget mere spændende ud... så jeg kiggede ned og ned... men mine bagben ville ikke blive på det sorte... så jeg faldt i vandet!! Heldigvis havde jeg redningsvest på så jeg flød bare ovenpå. Men jeg kunne da sagtens svømme så jeg svømmede over og tog rampen op. Men nøj hvor var jeg våd! Men sjovt det var det. Så jeg skulle da straks lege igen.

Jeg blev dog båret op i vandet til sidst og så svømmede jeg hen til Helle, men hun flyttede sig så jeg svømmede den anden vej igen.


Vil I se mig med redningsvest?

Er jeg ikke også lækker??
Jeg sov rigtig godt den dag... men så skulle der også være gang i den om natten...