onsdag den 8. oktober 2008

9 UGER GAMMEL

Jeg er nu 9 uger gammel og jeg er en rigtig rod, siger Peter og Helle. Hvorfor ved jeg ikke helt.

Jeg spiser mad 2 gange om dagen, og nu er det ikke helt så opløst mere. Så nu spiser jeg op. Efter morgenmaden får jeg en gulerod som jeg nyder i fulde drag, men helt ærligt så er det altså lidt ensformigt at få det samme hver dag.
Ellers har jeg smagt på grovbolle, MUMS!!! jeg fik selv lov til at finde ud af hvordan jeg skulle spise den, så jeg var rigtig træt bagefter.
Forleden fik Peter og Helle flæskesteg, nøj hvor duftede det dejligt. Jeg fik også lov til at smage, men jeg fik det da altså lidt dårligt bagefter, så skulle meget hurtigt på toilet. Men så fik jeg det også bedre. Så er jeg vild med at lege endnu, jeg har fået en rigtig dejlig legekammerat Laddy. Han er bare så sjov... bare ikke når jeg er i snor og han ikke er for han løber altså fra mig. Men jeg har heldigvis lært at holde fast i ham (bider mig fast i hans pels). Vi hygger os rigtig meget.

Hver morgen kører Peter og jeg Helle til stationen. Jeg sover hos hende indtil hun går. Men det er okay, for så glæder jeg mig til om aftenen når hun kommer hjem. Så kan jeg være omkring hende igen.

Jeg kan også godt lide at se tv især når der er andre dyr derinde. Men forstår altså ikke helt hvorfor de er der og jeg ikke kan komme hen til dem.

Jeg er helt vild med vand!!! jeg fik lyst til at gå med i bad da Peter var i bad en dag... nøj jeg blev våd men det var også rigtig sjovt. Så blev jeg tørret selv om det var sjovere at lege med håndklædet.

Rullende ting skal jeg altså lige se an først men så er de også sjove nok.
Trapper er også så småt begyndt at blive spændende. Men jeg tør endnu ikke gå så langt op (forben på 2. trin og bagben på 1. trin - Helle og Peter siger også at jeg ikke må gå længere op)

Ingen kommentarer: